Traumer på tværs af generationer

Forskning i genetisk arvede traumer peger i retning af, at traumatiske hændelser ikke blot kan vandre gennem adfærd, men også sætte sig som et genetisk aftryk, der efterfølgende nedarves gennem generationer.

Efter Anden Verdenskrig var der undersøgelser af overlevende krigsofre, blandt andet de mange tusinde hollændere der led af hungersnød.

Børn af de kvinder, som havde sultet i første del af deres graviditet, blev ofte overvægtige og havde øget risiko for at udvikle sukkersyge.

Senere viste undersøgelser af børnebørn med bedsteforældre der havde været i kz-lejr, at disse børn var født med et øget alarmberedskab.

En tilsvarende sammenhæng sås ved gravide kvinder fra New York, der udviklede post-traumatisk stress som direkte følge af terrorangrebene den 11. september 2001. Deres børn blev født med samme unormalt lave kortisoltal og udviklede sig i de efterfølgende 10 år til at være særligt sensitive over for stress.

Ren fysiologisk giver denne traumeforskning super god mening. Som barn bliver du født med de æg der senere kan blive til børn. Derfor har det æg du er kommet fra, været dannet hos din mor allerede da hun lå i din mormors mave.

Netop derfor er det så interessant at dykke ned i det psykosomatiske og familiehistorik, når man arbejder holistisk med kroppen.